Spiseforstyrrelser

Spiseforstyrrelser er forstyrret adfærd i forhold til spiseadfærd og tanker og følelser. Spiseforstyrrelser kan være meget alvorlige, og de kan både påvirke og blive påvirket af fysisk, psykologisk og sociale funktioner. De forskellige typer af spiseforstyrrelser omfatter blandt andet anoreksi, bulimi, BED overspisning, overtræning og undgående restriktiv spisning. Samlet set påvirker spiseforstyrrelser op til 5% af befolkningen, og udvikler sig oftest i ungdomsårene og ung voksenalder.

Især anoreksi og bulimi er mere almindelige hos kvinder, men de kan alle forekomme i alle aldre og påvirke ethvert køn. Spiseforstyrrelser er ofte forbundet med optagethed af mad, vægt eller form eller med angst for at spise eller konsekvenserne af at spise visse fødevarer. Adfærd forbundet med spiseforstyrrelser, herunder restriktiv spisning eller undgåelse af visse fødevarer, overspisning, udrensning ved opkastning eller afføringsmiddel misbrug eller tvangsmæssig motion.

Spiseforstyrrelser kan forekomme sammen med andre psykiatriske lidelser såsom humør- og angstlidelser, OCD-lidelse og alkohol- og stofmisbrug. Undersøgelser tyder på, at gener og arvelighed har noget at sige i forhold til, hvorfor nogle mennesker har større risiko for en spiseforstyrrelse, men disse lidelser kan også ramme mennesker uden familiehistorik af tilstanden.

Spiseforstyrrelse behandling

Spiseforstyrrelse behandling er meget målrettet den enkelte spiseforstyrrelse, da det er forskelligt fra spiseforstyrrelse til spiseforstyrrelse hvad der er behov for at arbejde med. Dog er kognitivterapi en behandlingsform der går igen for alle spiseforstyrrelserne.

Når man vælger at modtage spiseforstyrrelses behandling, er det vigtigt at man for det første er motiveret for at få det bedre. Men skal være afklaret med at lære at bruge nye metoder til at håndterer livet end at sulte sig, overspise eller noget tredje. Desuden skal man være klar til at arbejde med sig selv, og det er en proces der kræver overskud!

Selvom du ikke har en diagnosticeret spiseforstyrrelse, kan en ekspert hjælpe dig med at løse og håndtere dine udfordringer med din spiseforstyrrelse

Spiseforstyrrelse behandlinger omfatter:

Psykoterapi: En coach med speciale i spiseforstyrrelse og psykoterapi, kan vurdere hvilken psykoterapi der er den bedste til din situation. Mange mennesker med spiseforstyrrelser oplever bedring med kognitiv adfærdsterapi. Denne terapiform hjælper dig med at forstå og ændre forvrængede tankemønstre, der forårsager uhensigtsmæssig adfærd og følelser.

Medicin: Nogle mennesker der bøvler med spiseforstyrrelser, har også andre tilstande, der kan påvirke spiseforstyrrelsen, dette kan fx være angst eller depression. Hvis man får den rette behandling med antidepressiva, kan dette forbedre depressionen og samtidig kan det for nogle betyde at tankerne om dig selv og mad forbedres.

Kostvejledning: En kostvejleder eller diætist med speciale i spiseforstyrrelse behandling kan hjælpe med at forbedre spisevaner og spisemønstre. Her kan du blandt andet få forskellige råd og vejledning om dagligvareindkøb, måltidsplanlægning og forberedelse.

Den bedste behandlingsmetode er ofte en kombination af flere behandlingsområder, for at løse de fysiske, mentale og adfærdsmæssige aspekter.

Spiseforstyrrelser statistik

• Spiseforstyrrelser påvirker mindst 9% af befolkningen over hele verden.
• 9% af den amerikanske befolkning, eller 28,8 millioner amerikanere, vil have en spiseforstyrrelse i deres levetid. Nyeste tal fra Danmark angiver at der aktuelt er 75.000 mennesker med spiseforstyrrelse
• Mindre end 6% af mennesker med spiseforstyrrelser er medicinsk diagnosticeret som “undervægtige”.
• Spiseforstyrrelser er blandt de dødeliste psykiske sygdomme, kun overgået af opioidoverdosis.
• 10.200 dødsfald hvert år er det direkte resultat af en spiseforstyrrelse – det er et dødsfald hvert 52. minut.
• Omkring 26% af mennesker med spiseforstyrrelser forsøger selvmord.
• De økonomiske omkostninger ved spiseforstyrrelser er 64,7 milliarder dollars hvert år.

Spiseforstyrrelse statistik børn og unge:

• 42% af pigerne i 1.-3. klasse ønsker at blive tyndere.
• 81% af de 10-årige børn er bange for at være fede.
• 46% af de 9-11-årige er “nogle gange” eller “meget ofte” på diæter.
• 35-57% af unge piger deltager i slankekure, faste, opkastning, vægttabsmedicin eller afføringsmidler.
• I en universitetsundersøgelse indrømmede 91% af kvinderne at kontrollere deres vægt gennem slankekure.

Kilde: Spiseforstyrrelse Statistik | Generel statistik og mangfoldighedsstatistik | ANAD

Spiseforstyrrelse test

Jo tidligere vi opdager at der er tale om en spiseforstyrrelse, jo bedre er prognosen og behandlingseffekten. Men hvordan kan vi se forskel på hvornår et spisemønster går fra at være en kulturelt accepteret adfærd til en sygelig overoptagethed af mad og krop? Vi har brug for en metode der kan hjælpe os med at identificere om der er et reelt problem.

SCOFF er et screeningsværktøj, der har vundet udbredelse international som spiseforstyrrelses test. SCOFF er et spørgeskema, der er bygget op omkring fem kernesymptomer i spiseforstyrrelser: Opkastninger, kontroltab, vægttab, kropsopfattelse og maddominans.

Der er 5 spørgsmål

1. Kaster du nogle gange op fordi du føler dig ubehageligt overfyldt?
2. Er du bekymret over, at du har mistet kontrollen over hvor meget du spiser?
3. Har du for nylig tabt dig mere end 6-7 kg på 3 mdr.?
4. Synes du at du er for tyk, selvom andre synes du er for tynd?
5. Vil du sige, at mad dominerer (styre) dit liv?

Svarer du ja på 2 eller flere af de ovenstående spørgsmål, kunne det være tegn på forstyrret spisning.

Spiseforstyrrelse Test for BED/Tvangsoverspisning:

1 – Har du haft episoder med overspisning, hvor du inden for en tidsafgrænset periode (fx inden for to timer) spiser, hvad andre mennesker (efter omstændighederne) ville betragte som en usædvanlig stor mængde mad?
(Svar: ja eller nej)

2 – Har du ved episoderne med overspisning haft en følelse af at have mistet kontrollen over din spisning (på det tidspunkt, hvor du spiste)? Uddybende: Havde du en følelse af ikke at kunne stoppe med at spise eller af ikke at kunne forhindre episoden?
(Svar: ja eller nej)

3 – Oplever du, at overspisningsepisoderne er forbundet med?

At du spiser meget hurtigere end normalt?
(Svar: ja eller nej)

At du spiser, indtil du føler ubehagelig mæthed?
(Svar: ja eller nej)

At du spiser store mængder mad uden at føle fysisk sult?
(Svar: ja eller nej)

At du spiser alene, fordi du skammer dig over, hvor meget du spiser?
(Svar: ja eller nej)

At du føler væmmelse og eller ubehag, depressiv sindsstemning eller skyld efterfølgende?
(Svar: ja eller nej)

At overspisningerne er forbundet med betydeligt ubehag?
(Svar: ja eller nej)

4 – Har du haft min. to overspisninger ugentlig inden for de sidste seks måneder?
(Svar: ja eller nej)

Har du svaret ja til 2 eller flere spørgsmål:

Hvid du kan svare ja til 2 eller flere spørgsmål i ovenstående test, kan dette indikere at du er i risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse eller at du måske har en spiseforstyrrelse. Det er vigtigt, at du taler med nogen om dine tanker omkring krop, mad og vægt.

En spiseforstyrrelse går ikke over af sig selv og det er ikke noget man skal kunne klare på egen hånd. Det er vigtigt at få hjælp fra menneskerne omkring dig og hos professionelle. –Hvis du er barn eller ung er det vigtigt, at få delt dine tanker med dine forældre, så de har mulighed for at hjælpe dig.

Den ovenstående spiseforstyrrelse test, kan ikke stå alene, men skal bruges sammen med en samtale mellem fagperson og klient, for at diagnosticere.

Kilde: Foreningen spiseforstyrrelse og selvskade.