Forskellen på at spise på følelser, at overspise og at tvangsoverspise!
– og hvad er egentlig forskellen på følelsessult og fysisk sult?
Mange mennesker oplever følelsesmæssig spisning eller overspisning på et tidspunkt i vores liv. Selvom disse problemer kan være udfordrende at håndtere, er de ikke nødvendigvis det samme som ved BED hvor vi tvangsoverspiser. I denne udgave af min blog vil jeg sætte fokus på forskellene mellem følelsesmæssig spisning, overspisning og tvangsoverspisning, for at hjælpe med bedre at forstå årsagerne til hver, potentielle risici og hvordan vi løser disse problemer i vores eget liv.
Definitionen af følelsesmæssigspisning:
Ifølge en undersøgelse af følelsesmæssig spisning (1) defineres det som forbruget af mere mad end normalt som reaktion på negative følelser. Denne adfærd kan udløses af både betydelige og mindre livsbegivenheder, såsom familieproblemer, økonomiske problemer og sundhedsproblemer. Emotionel spisning bruges ofte som en måde at klare vanskelige følelser på, for at give midlertidig lindring og som en flugt fra virkeligheden.
Er følelsesmæssig spisning en spiseforstyrrelse?
Ved emotionel spisning, spiser vi store mængder mad på meget kort tid, men det er ikke en spiseforstyrrelse i sig selv. Det er dog et symptom på spiseforstyrrelser som fx BED eller bulimi. Medmindre det er i en sådan grad, at det forstyrrer din daglige aktiviteter, betragtes følelsesmæssig spisning i sig selv, ikke som en spiseforstyrrelse.
Overspisning og tvangsoverspisning
Hvis nogen har udviklet BED spiseforstyrrelse, kan de begynde at spise i hemmelighed, væk fra familie, jævnaldrende og venner. Dette kan være en indikator for lidelsen, da de kan føle, at de bliver dømt af andre. For at skjule deres spisning kan de forbruge mad sent om aftenen, i bilen alene osv., hvor de kan spise uden at blive set.
Derudover omfatter BED ofte følelser af skyld og fortrydelse for overspisningsepisoden.
Risikofaktorer for spiseforstyrrelser
Risikofaktorer relateret til mental sundhed og kropsbillede kan begynde i barndommen. Disse risikofaktorer indebærer at have en negativ holdning til eller føle sig skidt tilpas med ens egen kropsform.
De psykiske risikofaktorer kan omfatte:
• Angst
• Sorg
• Dårligt selvværd.
• Historie af traumer
• Vanskeligheder med at spise
• Negativt kropsbillede
• Ufleksibel familiedynamik
Forskellen på følelsessult og fysisk sult
Følelsesmæssig sult og fysisk sult, kan ofte være vanskelige at skelne imellem. Dette fordi de har nogle overlappende symptomer.
Dog er der nogle forskelle, der kan hjælpe dig med at skelne:
Følelsemæssig sult:
• Opstår pludseligt
• Trangen til at spise, kan opstå uden en specifik grund og uden du faktisk er sulten
• Følelsesmæssig sult kan være udløst af kedsomhed, ensomhed, stress, tristhed eller andre følelser
• Ved følelsesmæssig sult har man ofte lyst til noget helt specifikt mad
• Maden giver en umiddelbar lindring af følelserne, der dog desværre ofte er meget kortvarig
Fysisk sult
• Opstår gradvist og forværres over tid.
• Man oplever en fysisk rumlen i maven
• Fysisk sult kan lindres ved at spise mad, uanset om det er frugt, rugbrød eller andet
• Der opstår en energiløshed eller træthed, som følge af manglende nærring
Det er vigtigt at bemærke, at disse forskelle ikke altid er klare, og at der kan være overlap mellem de to typer af sult. Hvis du er usikker på, om du er sulten eller føler dig sulten af andre grunde, kan det være en god idé at prøve at spise noget let og sundt og se, om følelsen forsvinder. Hvis ikke, kan det være mere relateret til følelser end sult.
Håndtering af spiseforstyrrelser
Der findes forskellige metoder til at komme ud af spiseforstyrrelse på, alt efter i hvilken grad din spiseforstyrrelse styrer dig. Nogle af de forskellige metoder er kognitivterapi, spisestrategier, samtaleterapi osv. Derudover er tilvejebringelse af en støttende atmosfære og medicin andre tilgange til spiseforstyrrelsesbehandling.
Løsninger til følelsesmæssig spisning, overspisning og overspisning
I livmoderen starter det allerede med at vi udsættes for mad og ernæring. Som teenagere og voksne kan nogle opleve vanskeligheder med at forstå, hvordan man interagerer med mad. For at forhindre spiseforstyrrelser tyder forskning (2) på, at uddannelsesprogrammer kan være vejen frem til forebyggelse af spiseforstyrrelse.
Forebyggelsesprogrammer havde gavnlige resultater inden for:
• Kendskab til spiseforstyrrelser
• Idealisering af tyndhed
• Krop utilfredshed
• Slankekure
• Negativ påvirkning (dysfori)
• Spiseforstyrrelse psykopatologi
• Kropsmasseindeks
Kilder:
www.uptodate.com/contents/eating-disorders-overview-of-prevention-and-treatment
Få mere viden på
Læs også
Jeg hedder Louise Heimann og er uddannet sygeplejeske. Dertil er jeg også uddannet kostvejleder og fitnessinstruktør