Overspisning

Overspisning, tvangsoverspisning eller bingeeatingdisorder (BED), er en spiseforstyrrelse, hvor man indtager store mængder mad, oftest i smug. Nogle kan spise disse store mængder mad, og stopper først når de føler fysisk ubehag, men spiser alligevel videre så snart dette ubehag er væk igen. Det er forbundet med dårlig samvittighed, kontroltab, skyld og skam.

De officielle tal lige nu siger at der er 40.000 mennesker der lider af overspisning og tvangsoverspisning. Dertil kommer nok et endnu større mørketal af personer der ikke har søgt hjælp. Man mener at op imod 10 % af overvægtige mennesker i Danmark har en spiseforstyrrelse. Mange er slet ikke klar over, at det er en spiseforstyrrelse, da mange mennesker tror de spiser på den måde, fordi de ikke har viljestyrken til at lade være.

Overspisning rammer generelt ældre aldersgrupper end de andre spiseforstyrrelser. Tilstanden ser ud til at være hyppigst i 40 årsalderen. Nyere forskning viser at belønningscenteret i hjernen reagerer så stærkt på mad, ved mennesker med denne lidelse, at det kan sammenlignes med andre afhængigheder såsom alkohol eller narkotika-afhængighed. Sværhedsgraden på spiseforstyrrelsen er dog meget forskellig.

BED spiseforstyrrelse

BED spiseforstyrrelse som står for Binge Eating disorder, eller tvangsoverspisning som det kaldes på dansk, er typisk karakteriseret ved at man har gentagne overspisningsepisoder, men i modsætning til personer med bulimi, kaster man ikke op, eller bruger anden form for vægtregulerendeadfærd bagefter. Mennesker med bed spiseforstyrrelser, som derfor tvangsoverspiser, udvikler derfor en overvægt, da de netop ikke udføre vægtkompenserende handlingen. BED bliver kaldt skammens spiseforstyrrelse, fordi der er stor skyld og skam forbundet med det kontroltab, der følger med overspisningerne.

BED spiseforstyrrelse blev først i januar 2022 anerkendt som diagnose. Til sammenligning blev det allerede en diagnose i USA i 2013. For at opfylde diagnosekriterierne skal overspisningerne være forbundet med mindst tre af følgende karakteristika:

• Du spiser hurtigere end normalt, fx hurtigere end dem du spiser sammen med.
• Du spiser, indtil du føler sig ubehageligt mæt.
• Du spiser store mængder mad, selvom du ikke føler fysisk sult.
• Du spiser alene, fordi du føler dig flov over, hvor meget du spiser.
• Du væmmes ved dig selv, føler dig deprimeret eller meget skyldig efterfølgende.

Nogle typiske symptomer ved BED kan være:

• Tvangsmæssige overspisninger, som er tilbagevendende – mindst to gange om ugen – episoder med tvangsmæssig overspisning som ikke efterfølges af opkastninger
• Manglende kontrol over spiseadfærden
• Udpræget fokus på kost og slankekure
• Kaotisk spisemønster, hvor man spiser uden at være sulten, eller til man er ubehagelig mæt.
• At bruge meget tid på at planlægge en overspisning (fx i skjul)
• Skamfølelse
• Lavt selvværd, tristhed, ensomhed eller angst.
• Fysisk inaktivitet, ledsmerter.
• Ofte stor overvægt.

Komplikationer for overspisere.

Er man overspiser kan der opstå nogle komplikationer. Du kan udvikle psykiske og fysiske problemer i forbindelse med overspisning. Med en dødelighed på op til 5% understreger visse statistikker vigtigheden af tidlig behandling og fortsat forskning i denne komplekse spiseforstyrrelse. Selvom anorexi og bulimi opfattes som højrisikosygdomme, er risikoen forbundet med at være overspiser lige så alvorlig og kan forårsage permanent skade. Mens nogle af de fysiske sundhedsmæssige konsekvenser af bed spiseforstyrrelse ofte er forbundet med at være “overvægtige”, kan personer af enhver størrelse blive påvirket af de samme symptomer.

Nogle af de sundhedsmæssige komplikationer af lidelsen omfatter:

• Højt blodtryk
• Højt kolesteroltal
• Type 2-diabetes
• Galdeblære sygdom
• Gastrointestinale problemer
• Hjertesygdom
• Dårlig livskvalitet
• Problemer med at fungere på arbejdspladsen, med dit personlige liv eller i sociale situationer
• Social isolation
• Fedme

Psykiatriske lidelser, der ofte er forbundet med bed-spiseforstyrrelse, omfatter:

• Depression
• Bipolar lidelse
• Angst
• Misbrug

Jo før man får behandling for spiseforstyrrelsen, jo bedre er chancen for at få det godt og for at tage skade af komplikationerne.

Hjælp til overspisning

Når man skal have hjælp til overspisning, kræver det en stor indsats fra en selv, da der ligger en masse gravearbejde i at analyserer sig frem til årsagerne bag overspisningerne. Ofte handler overspisningen slet ikke om mad eller sult. Det handler langt mere om vane eller følelser.

Når du skal have hjælp til overspisning, er det vigtigt at få kigget på årsagerne, frem for at koncentrere sig om maden. Årsagerne til bed overspisning er ukendte. Men genetik, biologiske faktorer, langvarige slankekure og psykologiske problemer øger din risiko. Der er nogle forskellige faktorer der spiller ind i hvorfor man udvikler denne lidelse, og når man skal have hjælp til overspisning, er det væsentligt at dykke ned i hvorfor det i første omgang er blevet en strategi, man benytter sig af.

Slægtshistorie. Hvis dine forældre eller søskende har eller har haft spiseforstyrrelse, er du mere tilbøjelig til at have en spiseforstyrrelse. Dette kan indikere, at arvelige gener øger risikoen for at udvikle en spiseforstyrrelse.

Slankekure. De fleste af os med overspisning har en lang historie, fyldt med forskellige typer slankekure. Slankekure eller begrænsning af kalorier i løbet af dagen kan udløse en trang til at overspise.

Psykologiske problemer. Mange mennesker, der har bed spiseforstyrrelse, ser ned på sig selv og deres færdigheder og præstationer. Udløsere til overspisning kan omfatte stress og dårlig krops selvbillede.

Når man er klogere på udløsere og bagvedliggende faktorer kan det være nemmere at tilrettelægge forløbet med hjælp til overspisning, da man derved kan sætte ind, præcis der hvor det er relevant. Madstrategier, analyse af mønstre og kognitiv terapi er alle gode redskaber til at arbejde med overspisningen. Jo før man kommer i gang med behandlingen, jo bedre er chancen for fuld helbredelse.